Lær at se på stjernehimlen – ekstra

img_20160118_171631

FYLDT. LUKKET FOR TILMELDING

Vi gentager succesen fra sidste år! Også i år har vi et ekstra arrangement efter at det første arrangement blev fyldt rekordhurtigt op.

Du elsker at kigge op på nattehimlen og nyde synet af planeter og de uendelig mange stjerner. Men hvad er det egentlig, du kigger på? Hvordan finder du frem til de forskellige stjernebilleder, planeter og andre objekter på himlen? Og hvilket udstyr skal du bruge?

Det kan du lære i Kosmosklubben den 7. februar kl. 17:00, hvor vi mødes på Niels Bohr Institutet på Blegdamsvej i København.

Vi starter indendørs en lille times tid i det berømte Auditorium A, hvor astronom Michael Quaade vil guide os gennem årstidens stjernehimmel og det udstyr, vi skal bruge. Tag gerne din egen stjernekikkert med og få hjælp til at samle og justere den!

Hvis vejret er til det, går vi udenfor i Fælledparken, hvor vi kan se nærmere på Månen, Venus, Mars og Oriontågen – og hvad vi ellers kan se.

Tid: 7. februar kl. 17:00
Sted: Niels Bohr Institutet, Auditorium A, Blegdamsvej 17, København. 

Arrangementet er gratis og målrettet børn fra 5 år og op, men voksne (over 18 år) ifølge med børn er velkomne.