Mennesker på Månen

Mennesker på Månen! Inden for de næste par år vil mennesker vende tilbage til Månen for første gang i over 50 år, men hvad skal der egentlig til for at rejse til Månen og bo der? Hvordan sover, arbejder og motionerer astronauter på Månen? Hvad spiser man på Månen og er der mon et månetoilet?

Hør Christina Toldbo fra Astronomisk Selskab fortælle om mennesker på Månen og få svar på disse og en masse andre spørgsmål.

Tid: 11. april 2021 kl 16
Sted: Online – tilmeldte modtager link på dagen

Målgruppe: 4-12 år

Tilmelding: Tilmeld dig hos Julie Søgaard på js@astronomisk.dk og skriv Månen i emnefeltet senest den 11. april kl. 12. Skriv gerne navn og alder på barn/børn.

 

Gal med Galakser

Vores Solsystem er en del af Mælkevejen, en såkaldt spiral-galakse, som i dens centrale skive er omkring 100.000 lysår i diameter og består af flere 100 milliarder stjerner! Men som om det ikke er svært nok at fatte, så er Mælkevejen jo langt fra den eneste galakse i Universet.

Hør næstformand i Astronomisk Selskab, professor ved Niels Bohr
Institutet, Johan Fynbo fortælle om, hvad galakser egentlig er for en
størrelse, hvilke typer der findes – og hvorfor han bare er vildt
fascineret af dem.

Tid: 14. marts 2021 kl. 16 (FYLDT) og ekstra arr. kl 17 (FYLDT).
Sted: Online – tilmeldte modtager et link på dagen

Målgruppe: 4-12 år

LUKKET FOR TILMELDING

Exoplanet-safari

Kunne du tænkte dig at bo på en planet, hvor du ville have fødselsdag hver 4. dag? Eller hvad med at skifte vinterferien ud med en tur til en iskold planet? Måske skulle sommerferien bruges på at tage en rejse til en rigtig rigtig varm planet, hvor du er sikker på det ikke regner med vand?

Tag med Andreas Kjær Dideriksen, der er formand for Astronomisk Selskab, på exoplanet-safari og hør om Super-jorde og Lavaplaneter, når han fortæller om nogle af de mere end 4000 exoplaneter, vi har fundet.

Tid: 21. februar kl. 16
Sted: online – tilmeldte modtager et link på dagen

Målgruppe: 4-12 år

Tilmelding: Tilmeld dig hos Julie Søgaard på js@astronomisk.dk og skriv exoplanet i emnefeltet senest 21. februar kl. 12. Skriv gerne navn og alder på barn/børn.