Nysgerrighed på Mars med Kosmosklubben

Mars

I mere end et år har den amerikanske rumfartsorganisation NASA haft en 6-hjulet robot, “Curiosity” kørende i Gale-krateret på Mars.

Navnet Curiosity betyder nysgerrighed på dansk. Robotten styres fra Jorden via et kontrolcenter i Californien, men i praksis styres den af mere end 400 forskere, som verden over er med til at undersøge, hvordan der engang har været på Mars.

Danmarks egen “marsmand” Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Institutet leder et lille hold, som får pirret deres nysgerrighed ved at arbejde med “Curiosity” – Morten vil fortælle lidt om, hvordan Curiosity kom til Mars, hvad den laver i Gale-krateret og hvad de har fundet ud af.

Desuden vil han vise os nogle flotte nærbilleder fra overfladen på Mars  – og så medbringer han nogle kopier af de instrumenter, han har sendt derop samt en ægte Mars-meteorit! 

Arrangementet er målrettet nysgerrige børn og unge fra ca. 10 år og op, men du er velkommen til at tage en nysgerrig voksen med. Yngre, nysgerrige børn er naturligvis også velkomne.

Tid: Søndag den 10. november kl 15-16.

Sted: Rockefeller Komplekset (Niels Bohr Institutet), Lokale RF-071 (Gennem hovedindgangen og så til højre), Juliane Maries Vej 30, 2100 København Ø 

Tilmelding hos Julie Søgaard senest den 9/11-2013. Oplys navn(e) og hvor mange børn og voksne, I kommer.

International Kig-på-Månen-dag

Den 6. september 2014 vender mennesker over hele verden blikket mod vores smukke nabo og følgesvend - Månen, når International Observe The Moon Night markeres.

Den 12. oktober 2013 vender hele verden blikket op mod vores nærmeste nabo – Månen. Denne dag vil der være Måne-arrangementer adskillige steder på kloden.

Læs mere om dagen her

I Danmark kan du komme forbi Wieth-Knudsen Observatoriet i Tisvilde, hvor du se nærmere på Månen i stedets store teleskop.

Læs mere om arrangementet

Hvis du ikke har mulighed for at komme forbi der, så kan du bare kigge op der, hvor du er. Man kan se rigtig meget i en ganske almindelig kikkert.

Mød Kosmosklubben på Kulturnatten 2013

Østervold

Kom forbi det astronomiske observatorium på Øster Voldgade 3 i København fredag den 11. oktober fra kl 19 til 23:30.

Her kan du få et kig i den store, flotte kikkert fra år 1895 samt et kig i en række mindre – og nyere – teleskoper.

Niels Bohr Institutet og Institut for Naturfagenes Didaktik står bag arrangementet. Læs mere om arrangementet her

Næstformand i Astronomisk Selskab og ansvarlig for Kosmosklubben, Julie Søgaard, vil være til stede med sit eget teleskop.

Her har du mulighed for at høre mere om Kosmosklubben samt melde dig ind.

920024_255389557938908_1838149335_o