Mød Danmarks første ESA-astronaut Andreas Mogensen

Et begrænset antal billetter forhåndsreserveret til Kosmosklubbens medlemmer er revet væk! Du kan derfor ikke længere sikre dig billetter gennem Kosmosklubben. Men:
DEN 25. JANUAR KL. 10 FRIGIVES ØVRIGE BILLETTER PÅ www.grevebibliotek.dk. Så sid klar, hvis du vil sikre dig billetter.
…………………………………………………..

Onsdag den 10. februar 2016 kl. 17.15 – 18.30 på Greve Bibliotek

IMG_0476

På 10 dage kom alle danskere på fornavn med Danmarks første ESA-astronaut og fulgte intenst med i hans rummission. Lige fra den nervepirrende opsendelse til den dramatiske landing på den kasakhstanske steppe, hvor Andreas Mogensen blev båret ud af rumkapslen.
Så hvordan er det at være vægtløs i flere dage? Hvordan føles det at skulle drikke (renset) tis og sved? Hvad var det vildeste, du oplevede på din rumtur?
Dette og mange andre spørgsmål kan du stille og få svar på, når Andreas Mogensen kommer og fortæller om sin tur til rumstationen ISS i september.

Arrangementet er målrettet børn og unge mellem 5 og 15 år. Derfor må du maks. tilmelde to voksne ifølge med et eller flere børn. Det er gratis at deltage, men kræver billet.

Der vil være et andet arrangement målrettet voksne samme aften. Billetter til det arrangement frigives også 25. januar.

Foredraget arrangeres i et samarbejde mellem Greve Bibliotek, Astronomisk Forening for Køge Bugt, Astronomisk Selskab (Kosmosklubben), Københavns Astronomiske Forening, European Space Agency og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

 

Lær at se på stjernehimlen – ekstra arrangement

Det første arrangement den 17/1 blev hurtigt fyldt op. Derfor gentager vi arrangementet dagen efter den 18/1.

***********************************

Du elsker at kigge op på nattehimlen og nyde synet af planeter og de uendelig mange stjerner. Men hvad er det egentlig, du kigger på? Hvordan finder du frem til de forskellige stjernebilleder, planeter og andre objekter på himlen? Og hvilket udstyr skal du bruge?

Det kan du lære i Kosmosklubben den 18. januar kl. 16:30, hvor vi mødes på Niels Bohr Institutet på Blegdamsvej i København.

Vi starter indendørs en times tid (lokalenummer følger), hvor astronom Michael Quaade vil guide os gennem årstidens stjernehimmel og det udstyr, vi skal bruge. Tag gerne din egen stjernekikkert med!

Hvis vejret er til det, går vi udenfor i Fælledparken, hvor vi kan se nærmere på Månen, dobbeltstjerner som f.eks. Albireo, Castor, Mizar/Alcor eller Almaak, Oriontågen og måske Messier 31 og Ringtågen – og hvad vi ellers kan se.

Tid: 18. januar kl. 16:30
Sted: Niels Bohr Institutet, auditorium A, Blegdamsvej, København. 

Arrangementet er gratis og målrettet børn fra 5 år og op, men voksne (over 18 år) ifølge med børn er velkomne. 

 

Lær at se på stjernehimlen

Du elsker at kigge op på nattehimlen og nyde synet af planeter og de uendelig mange stjerner. Men hvad er det egentlig, du kigger på? Hvordan finder du frem til de forskellige stjernebilleder, planeter og andre objekter på himlen? Og hvilket udstyr skal du bruge?

Det kan du lære i Kosmosklubben den 17. januar kl. 16:30, hvor vi mødes på Niels Bohr Institutet på Blegdamsvej i København.

Vi starter indendørs en times tid (lokalenummer følger), hvor astronom Michael Quaade vil guide os gennem årstidens stjernehimmel og det udstyr, vi skal bruge. Tag gerne din egen stjernekikkert med!

Hvis vejret er til det, går vi udenfor i Fælledparken, hvor vi kan se nærmere på Månen, dobbeltstjerner som f.eks. Albireo, Castor, Mizar/Alcor eller Almaak, Oriontågen og måske Messier 31 og Ringtågen – og hvad vi ellers kan se.

Tid: 17. januar kl. 16:30
Sted: Niels Bohr Institutet, auditorium A, Blegdamsvej, København. 

Arrangementet er gratis og målrettet børn fra 5 år og op, men voksne (over 18 år) ifølge med børn er velkomne.