Astronomiske aktiviteter for børn i vinterferien 2016

Vinterferien 2016. Kosmosklubben har traditionen tro lavet en liste over astronomiske aktiviteter i skolernes ferie.

Jylland

Steno Museet
Drøm dig væk i universets uendelighed. Planetarieforestilling ”Signaler fra stjernene.” Hver dag kl. 11, 13 og 15.

Ole Rømers Observatorium
Forevisninger i uge 7 i skolernes vinterferie kl. 18 og 20.

Orion Planetarium
Vinterferie 2016: 13. februar – 21. februar (alle dage).
På alle åbningsdage byder vi jer velkommen kl. 10.30-16.30. Bemærk sidste forestilling starter kl. 15.  Vi har også åbent tirsdag den 16. februar fra kl. 19.00 – 21.00.
Der vil blive vist planetarieforestillinger fra det faste program hver hele time inkl. introduktion til den aktuelle stjernehimmel.
En lille udstilling om Andreas Mogensen og dansk rumfartsteknologi vil også kunne ses hele ferien.
Mandag til fredag kl. 11.00 – 15.00, har vi to værksteder for børn.
Tirsdag, onsdag og torsdag kan man lave planeter og rumsonder af silk clay, og selvfølgelig få dem med hjem. Mandag og fredag er der raketbygge-værksted, hvor raketterne vil blive testet udendørs.

Naturvidenskabernes Hus
P. E. Eriksens Vej 1, 8850 Bjerringbro
MANDAG OG TIRSDAG I UGE 7, kl. 10-16. Byg børsterobotter, ballondrevne både, papirraketter og landingsfartøjer. I er velkomne til at tage mad og drikke med – eller købe sandwiches, kaffe, te og vand her.
For enkelte aktiviteter vil der være betaling fra 20-50 kr. Kontant betaling eller via
mobile pay.

Fyn

Munkebjergskolens Observatorium
Observatoriet holder – uanset vejret – åbent om mandagen i følgende perioder:
1. februar – 1. april
15. september – 1. december
På de faste åbningsdage vil besøgende blive lukket ind mellem 19:50 og 20:00. Mødestedet er den nordligste indgangsdør i skolegården på Munkebjergskolen.
Entréprisen er kr. 20,- per person – medlemmer gratis.

Brandts
Vinterens sanseudstilling på Brandts er en eventyrlig rejse både ud og ind i rummet.
I uge 7 har vi kreativt Vinterferieværksted for hele familien. Efter et besøg i Sanseudstillingen kan du for kun 20 kr. skabe din helt egen fantasifulde planet, som du kan tage med hjem og hænge op. Hvordan skal din planet se ud og bor der nogen på den??

Sjælland

Brorfelde Observatorium
Besøg os i vinterferien 2016 – og slip din indre astronom løs – når vi åbner op for aktiviteter og stjernekiggeri med temaet ”Under Stjernerne”. Lad dig opsluge i et væld af rum- og stjerneaktiviteter i Værkstedsbygningen.
Der er åbent alle dage fra lørdag den 13. februar til lørdag den 20. februar mellem 15.00 og 20.00. Enkelte dage vi have åbent for særarrangementer mellem kl. 21.00 og 00.00.

Kroppedal Museum
Hvert år i skolernes vinterferie er der aktiviteter for børn. De kan handle om arkæologi, nyere tids historie eller astronomi. Husk også Stjerneaftener for børn i vinterferien 2016 på Kroppedal Museum. Det er onsdage i uge 7 og 8 kl. 18.30 – 19.30

Rundetårn
I vintermånederne er Observatoriet åbent hver tirsdag og onsdag aften kl 18 til 21.

Tycho Brahe Planetariet
I vinterferien d. 13.-21. februar 2016 kan du komme til en sand lysfest på Planetariet. Under temaet Lys i mørket byder vi både på kreative aktiviteter og lysshow.

Gentofte Hovedbibliotek
Hovedbibliotekets børneafdeling bliver omdannet til sin helt egen galakse i vinterferien. Du kan se en udstilling med effekter om rumfart fra Copenhagen Suborbitals, høre foredrag om Mars og rummet eller deltage i workshops. Hele ugen er der rumskattejagt om en forsvunden robothånd.

Frederiksberg Bibliotek
Er du mellem 5 og 7 år gammel? Så kan du komme på rumrejse på Frederiksberg Hovedbibliotek, når legeinstallationen Rumraketten besøger Børnebiblioteket fra 10. februar til 20. marts. Gå på opdagelse i raketten og flyv ud til fremmede planeter. Når turen er færdig, får du dit helt eget rum-kørekort.
Bemærk, at rumraketten kan være reserveret. Hvis I vil sikre jer en rumrejse, kan I henvende jer i børnebiblioteket eller ringe på 38 21 18 40 og reservere en tid.
Du kan også lave din egen planet lørdag den 13. februar. kl 10-14 og bygge rumsonder og rummænd tirsdag den 18. februar kl 12-15.

Geologisk Museum
SE HERLEV-METEORITTEN I VINTERFERIEN Kom på Geologisk Museum og se et stort stykke af den meteorit, der landede på en parkeringsplads i Herlev lørdag aften ved 22-tiden den 6. februar 2016.
Du kan også møde en af museets meteorit-eksperter, som kan besvare spørgsmål om meteoritter og vurdere, om du evt. har fundet en meteorit. Så tag dit fund med.
Se meteoritten: uge 7 og 8 (også mandage) kl. kl. 10-16
Spørg eksperten: tirsdag og torsdag i uge 7 og 8 kl. 12-14

Opdateres…

Gal med Galakser – Kolding

ARP 273 - Foto: Johan Fynbo

Vi gentager succesen ‘Gal med Galakser,’ der blev holdt først i gang i Kbh. i slutningen af november 2015. Denne gang bliver det i Kolding.

Vores Solsystem er som bekendt en del af Mælkevejen, en såkaldt spiral-galakse, som i dens centrale skive er omkring 100.000 lysår i diameter og består af flere end 100 milliarder stjerner! Men som om det ikke er svært nok at fatte, så er Mælkevejen jo langt fra den eneste galakse i Universet.

Kom og hør formand i Astronomisk Selskab og professor ved Niels Bohr Instituttet, Johan Fynbo, fortælle om, hvad galakser egentlig er for en størrelse, hvilke typer der findes, og hvorfor han bare er vildt fascineret af dem.

Tid: 5. marts 2016 kl. 15:00
Sted: Auditoriet på KUC, Ågade 27, 6000 Kolding
Pris: Gratis for medlemmer af AAF og Kosmosklubben (inkl. ledsager) | Ikke medlemmer: 25 kr. pr. barn (inkl. ledsager)

Tilmelding:
Send en mail til: galmedgalakser@aaf.dk
Skriv hvem og hvor mange I kommer senest d. 29-02-2016.

For at dokumentere, at du er medlem af Kosmosklubben, skal du medbringe den mail med titlen ‘Velkommen i Kosmosklubben’, du modtog som bekræftelse på din indmeldelse.

Arrangementet er målrettet børn fra ca. 5 år og op, men voksne ifølge med børn er selvfølgelig velkomne.

Gal med Galakser er arrangeret i samarbejde med Amatør-Astronomisk Forening.

Mød Danmarks første ESA-astronaut Andreas Mogensen

Et begrænset antal billetter forhåndsreserveret til Kosmosklubbens medlemmer er revet væk! Du kan derfor ikke længere sikre dig billetter gennem Kosmosklubben. Men:
DEN 25. JANUAR KL. 10 FRIGIVES ØVRIGE BILLETTER PÅ www.grevebibliotek.dk. Så sid klar, hvis du vil sikre dig billetter.
…………………………………………………..

Onsdag den 10. februar 2016 kl. 17.15 – 18.30 på Greve Bibliotek

IMG_0476

På 10 dage kom alle danskere på fornavn med Danmarks første ESA-astronaut og fulgte intenst med i hans rummission. Lige fra den nervepirrende opsendelse til den dramatiske landing på den kasakhstanske steppe, hvor Andreas Mogensen blev båret ud af rumkapslen.
Så hvordan er det at være vægtløs i flere dage? Hvordan føles det at skulle drikke (renset) tis og sved? Hvad var det vildeste, du oplevede på din rumtur?
Dette og mange andre spørgsmål kan du stille og få svar på, når Andreas Mogensen kommer og fortæller om sin tur til rumstationen ISS i september.

Arrangementet er målrettet børn og unge mellem 5 og 15 år. Derfor må du maks. tilmelde to voksne ifølge med et eller flere børn. Det er gratis at deltage, men kræver billet.

Der vil være et andet arrangement målrettet voksne samme aften. Billetter til det arrangement frigives også 25. januar.

Foredraget arrangeres i et samarbejde mellem Greve Bibliotek, Astronomisk Forening for Køge Bugt, Astronomisk Selskab (Kosmosklubben), Københavns Astronomiske Forening, European Space Agency og Uddannelses- og Forskningsministeriet.