Astronomiske aktiviteter for børn i vinterferien 2023

Ferietid er også tiden, hvor man kan dyrke sin indre astronørd! Hermed en liste over astronomiske aktiviteter i vinterferien 2023.

Sjælland

Frederiksberg bibliotek
(Bemærk at linket kun er til den 13/2. Øvrige dage kan findes under arrangementer på bibliotekets hjemmeside.)
Skab din egen planet via greenscreen den 13/2-16/2
Pris: Gratis, men man skal bestille billetter via link.

Kroppedal Museum
I vinterferien den 14/2 og den 21/2 laver Kroppedal Museum omvisninger for børn og familier i den nye udstilling “De Nova Stella”, som handler om Tycho Brahe og hans opdagelse af Stella Nova – den nye stjerne. Efter omvisningen skal vi prøve at støbe vores egne stjerner i tin.
Pris: Voksen 70 kr og barn 20 kr. (Bestilles online)

Kroppedal Museum
Til Universet i Børnehøjde den 15/2 og 22/2 kan man få svar på alt mellem himmel og det ydre rum, når astrofysiker Lars Occhionero trækker børns spørgsmål op ad astronom-hatten. Og selvfølgelig skal vi også kigge på stjerner fra observatoriet hvis vejret tillader.
Pris: Voksen 75 kr og barn 25 kr.

Brorfelde Observatoriet
Stjernebilleder, stjernetåger og stjernestøv! Lær om stjerner i vinterferien, når Observatoriet holder åbent hver dag fra lørdag d. 11. februar og frem til søndag d. 26. februar kl. 11-17. Kom forbi vores sciencepark og bliv klogere på Universet omkring os.
Pris: Voksne (+18 år): 95 kr. Børn (4-17 år): 75 kr.

Wieth-Knudsen Observatoriet
Få et kig i observatoriets kikkert lørdag den 11. februar 2023, kl. 21-23. Fri entré.

Planetarium
I Planetariekuplen tager vi den 26/2 jer med på en nordlysrejse, der får det til at kilde i maven. Voksne: 185kr / børn: 115kr. Arrangementet anbefales for børn mellem 4 og 9 år.

Esrum Kloster
Tag med på en rejse gennem historiske verdensbilleder. Når Esrum Kloster holder vinterferie den 11/2-19/2, tager vi dig på en rejse igennem menneskehedens syn på tro, universet og jorden. Undervejs byder vi på aktiviteter, hvor I skal være kreative og måske bliver klogere på jer selv, finde ud af hvad I tror på, og hvad I vil give videre til fremtiden!
Voksen (inkl. entré til udstillingerne) 95 kr. Barn (3-18 år) (Inkl. entré til udstillingerne) 65 kr.
Barn gratis (0-3 år) 0 kr.

Jylland

Steno Museet
Jagten på det ukendte. Ud i rummet, ned i dybet, ind i junglen. Science Museerne søger nysgerrige vovehalse, seje rumhelte og eventyrlystne opdagelsesrejsende til vinterferien. 
Tag familie og venner med på jagt efter det ukendte på Steno Museet.
Lørdag 11.2 til søndag 19.2 2023, kl. 10-16
Gratis adgang under 18 år. Voksne 50 kr.

Orion Planetarium
Onsdag den 15. februar kl. 13.00 i vinterferien har I mulighed for at komme og høre om stjernerne og tegninger på himlen. Forestillingen varer ca. 45 min. Så tag mor, far eller dine bedsteforældre med til en rundrejse i universet. Aldersgruppe fra 6 år. Børn kun i følgeskab med en voksen. Entré: 55-80 kr

Følg planetstier rundt omkring i landet

Hvidovre

Lemvig

Vestskoven – Kroppedal Museum

Find flere i denne oversigt

Læs og lyt

Der findes en række bøger om astronomi for børn online, som man kan læse eller lytte til. Fx på ereolen.dk under science fiction.

Tidligere formand for Astronomisk Selskab, Majken Brahe Ellegaard Christensen, har også samlet en række links til online-astroaktiviteter for børn på sin hjemmeside

Astrofysiker Tina Ibsen står bag hjemmesiden Astronomiakademiet, hvor man også kan finde aktiviteter for børn.

Kender du flere aktiviteter for børn i vinterferien 2023 eller har du en idé til, hvad man kan lave derhjemme, som kan komme på listen? Så send en besked til Julie på js@astronomisk.dk

Astronomiske aktiviteter for børn i efterårsferien 2019

Kosmosklubbens er atter klar med ferieoversigten for den lille kosmonaut!

Stenomuseet
En række aktiviteter for børn:
Vi fejrer, at det periodiske system fylder 150 år og bruger grundstofferne til en sej periode-banko-plade. Hver dag spiller vi periode-banko i alle salene. Der er seje præmier til de heldige.
I udstillingen “Videnskab er lidenskab” kan du se en af Aarhus´ største nørders kontor; Jens Chr. Skou, som fik nobelprisen. Byg de vildeste molekyler på molekylebænken. Tegn med Solens stråler på et digitalt lærred i en flot installation.
I Planetariet kan du opleve stjernehimlen med Steno Museets AstroNørd.
Kl. 11, 13 og 15. Entré pr. person 30 kr. Anbefales over 6 år. Billetter købes ved indgangen til museet og kan ikke forudbestilles
Og meget mere..

Alle dage lørdag 12.-søndag 20. oktober, kl. 10-16
Pris 30 kr. Gratis for børn og unge under 18 år.

Struer Bibliotek
Onsdag den 16. oktober 2019, kl. 10:00 – 10:40
En teaterforestilling, der med nænsom hånd fører de helt små ind i universets forunderlige verden. Universet, himlen, planeterne og stjernerne er endnu ikke skabt. Men en efter en lyser stjernerne, og planeterne dukker op. Himmelrummet fyldes med den ene mere fantastiske planet efter den anden. Sol og måne indtager deres pladser og snart er universet skabt.Den lille Verdens Teaters forestilling er for 1½-4 år.

Munkebjergskolens Observatorium
Mandag til fredag i efterårsferien kan du fra kl. 19 se på stjerner i skolens observatorium. Det koster 20 kr i entré.
Munkebjergskolens Observatorium, Fengersvej 6, Odense

Wieth-Knudsen Observatoriet
16. oktober: I anledning af efterårsferien og efterår i Lejet har vi ekstra ordinært åbent denne aften.
Vi starter allerede kl. 19:30, hvor vi kan nå at se planeten Saturn med den smukke ring inden den forsvinder bag træerne. En time senere, 20:30 dukker Månen frem på østhimlen. Herudover kan vi se et udvalg af efterårshimlens spændende sager som Ringtågen, der er dannet af en døende stjerne og den kugleformede stjernehob Messier 13, der indeholder flere hundrede tusinde stjerner.

Brorfelde Observatorium
Tag med på asteroidejagt, gå på opdagelse i den gamle forskerby og zoom ind på en verden langt borte til stjernetime. Hver eftermiddag og aften i hele efterårsferien uge 42.

Kroppedal
Traditionen tro starter sæsonens stjerneaftener i efterårsferien; onsdag d. 16 oktober kl. 19 – 21. Temaet for denne særlige stjerneaften er “Himlen i Børnehøjde” hvor vi tager udgangspunkt i gæsternes spørgsmål om universet i denne særlige børnevenlige stjerneaften. Køb billet til stjerneaftnen på Place2Book eller se hele programmet på sæsonens Stjerneaftener ved at følge linket.

Rundetårn
Oplev udstillingen “Rundt om Månen”, prøv kræfter med en LEGO-rover og zoom ind på Månen i selskab med vores amatørastronomer i efterårsferien

Tycho Brahe Planetariet
I en serie aktiviteter sætter Planetarium fokus på vores egen måne, Apollo-landingerne i årene 1969-72 og de 197 forunderlige måner som vi endnu ikke har besøgt.
Deltag i månefesten, og bliv begejstret for de vilde fortællinger om vores egen og andre planeters måner.

Opdateres løbende…