Lær at se på stjernehimlen – ekstra

img_20160118_171631

FYLDT. LUKKET FOR TILMELDING

Vi gentager succesen fra sidste år! Også i år har vi et ekstra arrangement efter at det første arrangement blev fyldt rekordhurtigt op.

Du elsker at kigge op på nattehimlen og nyde synet af planeter og de uendelig mange stjerner. Men hvad er det egentlig, du kigger på? Hvordan finder du frem til de forskellige stjernebilleder, planeter og andre objekter på himlen? Og hvilket udstyr skal du bruge?

Det kan du lære i Kosmosklubben den 7. februar kl. 17:00, hvor vi mødes på Niels Bohr Institutet på Blegdamsvej i København.

Vi starter indendørs en lille times tid i det berømte Auditorium A, hvor astronom Michael Quaade vil guide os gennem årstidens stjernehimmel og det udstyr, vi skal bruge. Tag gerne din egen stjernekikkert med og få hjælp til at samle og justere den!

Hvis vejret er til det, går vi udenfor i Fælledparken, hvor vi kan se nærmere på Månen, Venus, Mars og Oriontågen – og hvad vi ellers kan se.

Tid: 7. februar kl. 17:00
Sted: Niels Bohr Institutet, Auditorium A, Blegdamsvej 17, København. 

Arrangementet er gratis og målrettet børn fra 5 år og op, men voksne (over 18 år) ifølge med børn er velkomne.

 

Lær at se på stjernehimlen

img_20160118_171631

PT. LUKKET FOR YDERLIGERE TILMELDINGER: ARBEJDER PÅ AT FINDE DATO FOR ET EKSTRA ARRANGEMENT.

Vi gentager succesen fra sidste år!

Du elsker at kigge op på nattehimlen og nyde synet af planeter og de uendelig mange stjerner. Men hvad er det egentlig, du kigger på? Hvordan finder du frem til de forskellige stjernebilleder, planeter og andre objekter på himlen? Og hvilket udstyr skal du bruge?

Det kan du lære i Kosmosklubben den 5. februar kl. 16:30, hvor vi mødes på Niels Bohr Institutet på Blegdamsvej i København.

Vi starter indendørs en lille times tid i det berømte Auditorium A, hvor astronom Michael Quaade vil guide os gennem årstidens stjernehimmel og det udstyr, vi skal bruge. Tag gerne din egen stjernekikkert med og få hjælp til at samle og justere den!

Hvis vejret er til det, går vi udenfor i Fælledparken, hvor vi kan se nærmere på Månen, Venus, Mars og Oriontågen – og hvad vi ellers kan se.

Tid: 5. februar kl. 16:30
Sted: Niels Bohr Institutet, Auditorium A, Blegdamsvej 17, København. 

Arrangementet er gratis og målrettet børn fra 5 år og op, men voksne (over 18 år) ifølge med børn er velkomne. 

 

 

Naturens Dag – natur, astronomi og vandring i Tisvilde

Kig på Solen og aftenhimlen i teleskoper, tag på naturvandring i Tisvilde Hegn og nyd mad, grill og bål i Wieth-Knudsen Observatoriets dejlige have – og lær en masse om dansk natur, vandring og astronomi undervejs. En hyggelig dag i unikke omgivelser for nysgerrige sjæle i alle aldre.

Er du vild med naturen – både den på og uden for Jorden? Så kom til Tisvilde på Naturens Dag, hvor stærke aktører inden for dansk natur, astronomi og vandring er gået sammen om at lave en sjov og lærerig dag for både børn og voksne ved og omkring det unikke Wieth-Knudsen Observatorium.

Dagens program:

Kl. 12:00 – Kig på Solen i solteleskoper under vejledning af bl.a. astronom Michael Quaade fra Astronomisk Selskab. Nyd evt. din medbragte frokost ved borde og bænke i observatoriets have eller medbring eget tæppe til at sidde på.

Kl. 14:00 – Tag med De Studerendes Vandreklub på vandretur i Tisvilde Hegn og Tibirke Bakker. En tur på 6-7 km med start og slut ved observatoriet. Undervejs vil biolog Louise Imer Nabe-Nielsen fra Den Danske Naturfond fortælle og svare på spørgsmål om den natur, vi møder, og om dansk natur generelt.

Kl. 16:00 – Der serveres kaffe, te, juice og lidt sødt i observatoriets have. Her kan man fortsat kigge i solteleskoper og stille spørgsmål om natur, vandring og astronomi.

Kl. 18:00 – Smid din medbragte aftensmad på observatoriets grill og bag snobrød over bål. Vi sørger for snobrødsdej og pinde.

Kl. 21:00-22:30 – Kig på stjerner og planeter i Wieth-Knudsen Observatoriets store stjerneteleskop. (I tilfælde af skyet vejr aflyses dette).

Kosmosklubbens kontaktperson, Julie Søgaard, er tovholder på arrangementet.
Kontakt: js@astronomisk.dk, 40380363