Tag-arkiv: Rumfart

27/1: Kan vi rejse til stjernerne?

Obs! Ny lokation!

Et tryk på en knap og vi befinder os på den anden side af Mælkevejen. I mange science fiction-film er der nærmest ingen grænser for, hvor langt vi kan komme på et splitsekund ved at rejse i ‘hyper-rummet’ eller bruge ‘warp-drive’.

Selvom der langt hen ad vejen er tale om fri fantasi, så er der ingen tvivl om, at almindelige raketter er uegnede til en rejse til selv de nærmeste stjerner.

I foredraget fortæller Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved DTU Space, hvilke problemer der skal overvindes for at slå bro over de umådelige afstande i Universet og hvilke tiltag der gøres for at sende mennesket på den ultimative odyssé – rejsen til stjernerne.

Dato: Søndag den 27/1-2019
Tid kl. 14.30-15.30
Sted: H. C. Ørsted Instituttet, Universitetsparken 5, Aud. 3, København.
Målgruppe: Børn fra 4-12 år

Tilmelding (og evt. afbud) senest 25/1 kl. 12 til Julie Søgaard på js@astronomisk.dk – skriv antal deltagere, navne og alder på børn i mailen. Maks 2 medbragte voksne pr. barn.
I emnefeltet skal man skrive “Kan vi rejse til stjernerne?”

Da Kosmosklubbens arrangementer ofte er meget populære, må du meget gerne give os besked hurtigst muligt, hvis du ikke kan komme alligevel, så en anden kan få din plads.

6/10: Vægtløshed i rummet – hvad sker der med kroppen?

Den 6. oktober i Aarhus kan du høre Majken Brahe Ellegaard Christensen fortælle om vægtløshed i rummet. Indtil nu har det kun være astronauter, som har fået lov til at svæve vægtløst rundt på Den Internationale Rumstation, ISS. Men fremover kan det blive dig! SpaceX og Boeing vil sende mennesker ude i rummet – nogle endda helt til Mars. Hvad sker der med kroppen, når den er vægtløs? Og hvad er tyngdekraften egentlig for noget?

Tid kl. 11-12
Sted: Fysisk Auditorium, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus.
Målgruppe: 4-12 år

Tilmelding (og evt. afbud) senest 3/10 til Julie Søgaard på js@astronomisk.dk – skriv antal deltagere, navne og alder (både børn og medbragte voksne) i mailen. I emnefeltet skal man skrive “Vægtløshed i rummet.”

Rumrejse og leg i Stjernekammeret

Kosmosklubben gentager succesen og besøger igen det unikke, digitale skoleplanetarium kaldet Stjernekammeret på Bellahøj Skole.

Sammen med Carsten Skovgaard Andersen skal vi på en tur gennem Solsystemet– og bagefter skal vi lave nogle sjove forsøg – herunder:

  • at vise Solen med en Sunspotter
  • at øve os i at se i Galileoscoper og evt. skille og samle et galileoscop
  • at lave forsøg med spektroskoper
  • at lave forsøg med frit fald og vægtløshed
  • at lave forsøg med rotation

Arrangementet i Stjernekammeret er målrettet alle børn under 18 år (tilpasses deltagernes alder), men deres voksne må gerne komme med.

Tid: 22. maj kl. 15.
Sted: Bellahøj Skole, Svenskelejren 18, Brønshøj

LUKKET FOR TILMELDING