Astronomiske aktiviteter for børn i vinterferien 2023

Ferietid er også tiden, hvor man kan dyrke sin indre astronørd! Hermed en liste over astronomiske aktiviteter i vinterferien 2023.

Sjælland

Frederiksberg bibliotek
(Bemærk at linket kun er til den 13/2. Øvrige dage kan findes under arrangementer på bibliotekets hjemmeside.)
Skab din egen planet via greenscreen den 13/2-16/2
Pris: Gratis, men man skal bestille billetter via link.

Kroppedal Museum
I vinterferien den 14/2 og den 21/2 laver Kroppedal Museum omvisninger for børn og familier i den nye udstilling “De Nova Stella”, som handler om Tycho Brahe og hans opdagelse af Stella Nova – den nye stjerne. Efter omvisningen skal vi prøve at støbe vores egne stjerner i tin.
Pris: Voksen 70 kr og barn 20 kr. (Bestilles online)

Kroppedal Museum
Til Universet i Børnehøjde den 15/2 og 22/2 kan man få svar på alt mellem himmel og det ydre rum, når astrofysiker Lars Occhionero trækker børns spørgsmål op ad astronom-hatten. Og selvfølgelig skal vi også kigge på stjerner fra observatoriet hvis vejret tillader.
Pris: Voksen 75 kr og barn 25 kr.

Brorfelde Observatoriet
Stjernebilleder, stjernetåger og stjernestøv! Lær om stjerner i vinterferien, når Observatoriet holder åbent hver dag fra lørdag d. 11. februar og frem til søndag d. 26. februar kl. 11-17. Kom forbi vores sciencepark og bliv klogere på Universet omkring os.
Pris: Voksne (+18 år): 95 kr. Børn (4-17 år): 75 kr.

Wieth-Knudsen Observatoriet
Få et kig i observatoriets kikkert lørdag den 11. februar 2023, kl. 21-23. Fri entré.

Planetarium
I Planetariekuplen tager vi den 26/2 jer med på en nordlysrejse, der får det til at kilde i maven. Voksne: 185kr / børn: 115kr. Arrangementet anbefales for børn mellem 4 og 9 år.

Esrum Kloster
Tag med på en rejse gennem historiske verdensbilleder. Når Esrum Kloster holder vinterferie den 11/2-19/2, tager vi dig på en rejse igennem menneskehedens syn på tro, universet og jorden. Undervejs byder vi på aktiviteter, hvor I skal være kreative og måske bliver klogere på jer selv, finde ud af hvad I tror på, og hvad I vil give videre til fremtiden!
Voksen (inkl. entré til udstillingerne) 95 kr. Barn (3-18 år) (Inkl. entré til udstillingerne) 65 kr.
Barn gratis (0-3 år) 0 kr.

Jylland

Steno Museet
Jagten på det ukendte. Ud i rummet, ned i dybet, ind i junglen. Science Museerne søger nysgerrige vovehalse, seje rumhelte og eventyrlystne opdagelsesrejsende til vinterferien. 
Tag familie og venner med på jagt efter det ukendte på Steno Museet.
Lørdag 11.2 til søndag 19.2 2023, kl. 10-16
Gratis adgang under 18 år. Voksne 50 kr.

Orion Planetarium
Onsdag den 15. februar kl. 13.00 i vinterferien har I mulighed for at komme og høre om stjernerne og tegninger på himlen. Forestillingen varer ca. 45 min. Så tag mor, far eller dine bedsteforældre med til en rundrejse i universet. Aldersgruppe fra 6 år. Børn kun i følgeskab med en voksen. Entré: 55-80 kr

Følg planetstier rundt omkring i landet

Hvidovre

Lemvig

Vestskoven – Kroppedal Museum

Find flere i denne oversigt

Læs og lyt

Der findes en række bøger om astronomi for børn online, som man kan læse eller lytte til. Fx på ereolen.dk under science fiction.

Tidligere formand for Astronomisk Selskab, Majken Brahe Ellegaard Christensen, har også samlet en række links til online-astroaktiviteter for børn på sin hjemmeside

Astrofysiker Tina Ibsen står bag hjemmesiden Astronomiakademiet, hvor man også kan finde aktiviteter for børn.

Kender du flere aktiviteter for børn i vinterferien 2023 eller har du en idé til, hvad man kan lave derhjemme, som kan komme på listen? Så send en besked til Julie på js@astronomisk.dk

29/1-23 i Rundetårn:
Lær at se på stjernehimlen

Fik du en stjernekikkert i julegave og vil du gerne lære at bruge den?
Eller overvejer du at købe en kikkert?
Eller vil du bare gerne vide, hvad du kan se på stjernehimlen?

Så er årets første arrangement i Kosmosklubben noget for dig!
Her er vi så heldige at få lov til at være i Rundetårn midt i København.

PROGRAM
16:00: Hør astronom Lars Occhionero fortælle om, hvad du kan se på stjernehimlen og hvordan
16:45: Stjernekikkert-ekspert Ole Berg Nielsen giver råd og vejledning om at samle, bruge eller købe en stjernekikkert
Til sidst går vi op i Rundetårns observatorium, hvor vi måske kan se stjernehimlen i kikkerten, hvis vejret tillader det. 
Arrangementet slutter 17:30.

Sted: Bibliotekssalen i Rundetårn, Købmagergade 52 A, 1150 København K

Målgruppe: Børn fra 6-12 år.

Pris: Gratis – men tilmelding er nødvendig

Tilmelding: FYLDT – VENTELISTE OPRETTET
Tilmeld dig hos Julie på js@astronomisk.dk med barnets navn og alder senest fredag den 27/1 kl. 12. Skriv ‘stjernekikkert’ i emnefeltet.
Husk at melde afbud, hvis du alligevel ikke kan komme, så en anden kan få din plads.

OBS! Max én medfølgende voksen pr. barn, da der er meget begrænset plads

Kosmosklubben fangede lyset

Der var stor interesse for at lære mere om lyset og dets hastighed den 19. marts 2022 – Kosmosklubbens første fysiske arrangement i lang tid.

Her havde astronom og museumsinspektør Lars Occhionero inviteret Kosmosklubben ud til Kroppedal Museum Taastrup tæt ved Ole Rømers gamle observatorium. Ole Rømer var den, der opdagede det, han kaldte “lysets tøven” eller rettere lysets hastighed.

Kosmosklubbens små kosmonauter forsøgte at gentage nogle af de forsøg, hvor man mere eller mindre vellykket gennem tiden har prøvet at måle lysets hastighed.

Det blev til et par sjove timer med mange overraskende opdagelser for store og små, hvor der undervejs også var tid til at spise is fra museumskiosken.