Naturens Dag – natur, astronomi og vandring i Tisvilde

Kig på Solen og aftenhimlen i teleskoper, tag på naturvandring i Tisvilde Hegn og nyd mad, grill og bål i Wieth-Knudsen Observatoriets dejlige have – og lær en masse om dansk natur, vandring og astronomi undervejs. En hyggelig dag i unikke omgivelser for nysgerrige sjæle i alle aldre.

Er du vild med naturen – både den på og uden for Jorden? Så kom til Tisvilde på Naturens Dag, hvor stærke aktører inden for dansk natur, astronomi og vandring er gået sammen om at lave en sjov og lærerig dag for både børn og voksne ved og omkring det unikke Wieth-Knudsen Observatorium.

Dagens program:

Kl. 12:00 – Kig på Solen i solteleskoper under vejledning af bl.a. astronom Michael Quaade fra Astronomisk Selskab. Nyd evt. din medbragte frokost ved borde og bænke i observatoriets have eller medbring eget tæppe til at sidde på.

Kl. 14:00 – Tag med De Studerendes Vandreklub på vandretur i Tisvilde Hegn og Tibirke Bakker. En tur på 6-7 km med start og slut ved observatoriet. Undervejs vil biolog Louise Imer Nabe-Nielsen fra Den Danske Naturfond fortælle og svare på spørgsmål om den natur, vi møder, og om dansk natur generelt.

Kl. 16:00 – Der serveres kaffe, te, juice og lidt sødt i observatoriets have. Her kan man fortsat kigge i solteleskoper og stille spørgsmål om natur, vandring og astronomi.

Kl. 18:00 – Smid din medbragte aftensmad på observatoriets grill og bag snobrød over bål. Vi sørger for snobrødsdej og pinde.

Kl. 21:00-22:30 – Kig på stjerner og planeter i Wieth-Knudsen Observatoriets store stjerneteleskop. (I tilfælde af skyet vejr aflyses dette).

Kosmosklubbens kontaktperson, Julie Søgaard, er tovholder på arrangementet.
Kontakt: js@astronomisk.dk, 40380363

Aktiviteter for børn under Kompedal Starparty

For 10. år i træk er der Kompedal Starparty i det midtjyske tæt ved Herning og Silkeborg den 1.-4. september.

Arrangementet er som udgangspunkt målrettet voksne, men børn og børnefamilier er mere end velkomne til at komme forbi og deltage i en række aktiviteter – herunder:

  • Følg Astronomisk Selskabs planetsti og oplev solsystemets umådelige størrelse.
  • Kig i en solkikkert og oplev Solen under sikre former og se nærmere på dens spændende overflade.
  • Kig i forskellige typer af stjernekikkerter. Det største teleskop er 75cm i diameter og man skal op ad en flere meter høj stige for at observere. Der masser af amatørastronomer med kikkerter, som meget gerne fortæller om deres udstyr og hvad de kan med det.
  • Fredag aften fra ca. kl 19 kan man høre om kvasarer og galakser ved Kasper Elm Heintz og Johan Fynbo (kendt fra Gal med Galakser), som begge sidder i bestyrelsen for Astronomisk Selskab. Herefter går Det Nordiske Optiske Teleskop Live på storskærme fra La Palma, De Kanariske Øer, hvor et hold studerende vil vise hvordan man observerer kvasarer.
  • Lørdag formiddag er der foredrag om de seneste opdagelser omkring exoplaneter – planeter om fremmede stjerner – samt foredrag om de seneste opdagelser omkring Pluto og New Horizons sonden der passerede forbi her i foråret.

Arrangørerne viser desuden gerne rundt, hvis man tilmelder sig på forhånd.
Læs mere og tilmeld dig her

Astronomiske aktiviteter i sommerferien 2016

Sommerferien 2016 byder heldigvis også på muligheden for at få et skud astronomi. Se listen over aktiviteter flere steder i landet:

Jylland

Orion Planetarium
Oplev sommerens stjernehimmel med stor forstørrelse. Vi starter med introduktion indendørs og vil bruge kikkerter og teleskoper efterhånden, som det bliver mørkere. Der vil bl.a. blive mulighed for at se planeterne Jupiter og Saturn med stor forstørrelse.
Tirsdag d. 12. juli og tirsdag d. 26. juli kl. 20-23

Steno Museet
I sommerferien åbner museet igen for Leg med eksperimenter i Skolestuen, hvor man kan lave masser af udfordrende science-aktiviteter. Hele familien kan også tage med Luna og Storm ud i rummet og blive Astronørd. Man kan få opgavehæftet “Astronørd” udleveret gratis i informationen. Kan man ikke få nok af rummet, kan man også tage ud i solsystemet med Magic Planet, opleve forestilling om stjernehimlen i Planetariet alle dage (undt. Mandag) kl. 12 og kl.14.

Sjælland

Wieth-Knudsen Observatoriet
Mandag 4. juli 2016 fejrer vi Wieth-Knudsen Observatoriets 57/17 års fødselsdag. Alle er velkomne på:
Wieth-Knudsen Observatoriet
Margot Nyholms Vej 19
3220 Tisvildeleje
14-16: Vi ser på Solen i observatoriets dobbelte solkikkert.
23-24: Vi ser på bl.a. planeterne Saturn og Mars i observatoriets 40cm kikkert.
Se øvrige åbent hus-arrangementer i løbet af sommeren samt arrangementer, hvor WKO stiller op med kikkerter

Brorfelde Observatorium
Observatoriet lægger ud med sin store, officielle åbning den 26.-27. juni og har løbende spændende arrangementer henover sommeren.

Tycho Brahe Planetarium
Se film og udstillinger om astronomi og rumfart hele sommeren.
4.-5. juli: LEGO-figurer og Juno-missionen
Tid: Kl. 12.15 og 13.45
Pris: Gratis når der er betalt for forestilling eller udstilling
Den 4. juli sker der noget, som det videnskabelige miljø har ventet på i mange år. Rumsonden Juno ankommer til Jupiter og den kan måske løse mysterier, der har beskæftiget forskere i lang tid. Med ombord på Juno er der tre danske passagerer. Det drejer sig om tre LEGO-figurer af henholdsvis Gallileo og de romerske guder Jupiter og Juno. Jupiter og Juno er de romerske modstykker til de græske guder Zeus og Hera.
Vi har kopier af de tre LEGO-fihurer der ankommer til Jupiter natten mellem mandag og tirsdag og du kan få lov til at se dem og samtidig høre lidt mere om missionen, som DTU Space har leveret udstyr til.

Rundetårn
Vær med til at studere solpletter, når det nyrenoverede Observatorium er åbent hver søndag i skolesommerferien kl. 13-16 (26. juni -14. august). Her kan du se nærmere på Solen gennem den store stjernekikkert.

Opdateres…