Hør astrofysiker Albert Sneppen fortælle om en enorm lysende eksplosion på nattehimlen. Denne eksplosion skete midt i dinosaurernes tid, men vi så den først på jorden i 2017. Han vil fortælle, hvordan et lille sort hul blev født i midten af eksplosionen og hvordan de tungeste atomer bliver dannet i den. Og så vil han fortælle, hvordan et par af sådan nogle atomer er endt inde i din krop.
Albert Sneppen er ph.d.-studerende på Niels Bohr Institutet, hvor han forsker i nogle af de store spørgsmål om rummet. Han har allerede bidraget med en masse ny viden inden for sit forskningsfelt, som du måske har hørt om i medierne.
Målgruppe: Børn fra 4-12 år
Tid: Lørdag den 23. november 2024 kl. 14:00
Sted: Niels Bohr Bygningen, Jagtvej 132, København – Margrethe Bohr Auditoriet
Pris: gratis, men tilmelding er nødvendig hos Julie Søgaard på js@astronomisk.dk senest den 21. november kl 12.
Skriv antal børn og voksne, I kommer, og gerne alderen børnene.
Meld afbud snarest muligt, hvis man alligevel ikke kan komme, så en anden kan få pladsen.
Transport og parkering:
Hvis man kommer i bil, kan man måske finde en p-plads på Rådmandsgade bag Niels Bohr Bygningen eller andre gader i nærheden.
Der går en række busruter på Jagtvej og øvrige gader tæt ved, som man med fordel kan benytte.