22.05.16: Endnu en rumtur i Stjernekammeret

Stjernekammeret på Bellahøj Skole fik den 22. maj atter besøg af Kosmosklubben, hvor vi lagde ud med en omgang solkiggeri i en sunspotter.

Herefter gik vi ned i selve Stjernekammeret, hvor Carsten Skovgaard Andersen tog os med en tur i rummet og besøgte planeterne i vores solsystem og flere af deres måner.

Tilbage på Jorden lavede vi en række øvelser, hvor vi blandt andet kiggede på sollysets spektrum, oplevede frit fald og vægtløshed samt rotation.