Astronomicca besøger Kosmosklubben

Den 13. november får Kosmosklubben besøg af Majken Brahe Ellegaard Christensen fra Astronomicca.

Hun vil fortælle os om de store og de små stjerner i universet – og hvilke stjerner, der er smarte at bo omkring! Vi skal høre om, hvordan universets stjerner bliver født ud af store støvskyer i galakserne, og hvordan de dør enten i voldsomme og farverige eksplosioner – eller som små balloner, som mister luften.

Tid: 13. november kl 15-16.30

Sted: DARK Lounge, Niels Bohr Institutet, Juliane Maries Vej 30, Kbh. Ø.

Målgruppe: Børn fra 5 år og op.

Voksne ifølge med børn er velkomne.

LUKKET FOR TILMELDING

Astronomisk Selskab fylder 100 år den 10. oktober. Arrangementet er en del af fejringen. Læs om de andre arrangementer i anledning af jubilæet.

Aktiviteter for børn under Kompedal Starparty

For 10. år i træk er der Kompedal Starparty i det midtjyske tæt ved Herning og Silkeborg den 1.-4. september.

Arrangementet er som udgangspunkt målrettet voksne, men børn og børnefamilier er mere end velkomne til at komme forbi og deltage i en række aktiviteter – herunder:

  • Følg Astronomisk Selskabs planetsti og oplev solsystemets umådelige størrelse.
  • Kig i en solkikkert og oplev Solen under sikre former og se nærmere på dens spændende overflade.
  • Kig i forskellige typer af stjernekikkerter. Det største teleskop er 75cm i diameter og man skal op ad en flere meter høj stige for at observere. Der masser af amatørastronomer med kikkerter, som meget gerne fortæller om deres udstyr og hvad de kan med det.
  • Fredag aften fra ca. kl 19 kan man høre om kvasarer og galakser ved Kasper Elm Heintz og Johan Fynbo (kendt fra Gal med Galakser), som begge sidder i bestyrelsen for Astronomisk Selskab. Herefter går Det Nordiske Optiske Teleskop Live på storskærme fra La Palma, De Kanariske Øer, hvor et hold studerende vil vise hvordan man observerer kvasarer.
  • Lørdag formiddag er der foredrag om de seneste opdagelser omkring exoplaneter – planeter om fremmede stjerner – samt foredrag om de seneste opdagelser omkring Pluto og New Horizons sonden der passerede forbi her i foråret.

Arrangørerne viser desuden gerne rundt, hvis man tilmelder sig på forhånd.
Læs mere og tilmeld dig her

Rumrejse og leg i Stjernekammeret

Kosmosklubben gentager succesen og besøger igen det unikke, digitale skoleplanetarium kaldet Stjernekammeret på Bellahøj Skole.

Sammen med Carsten Skovgaard Andersen skal vi på en tur gennem Solsystemet– og bagefter skal vi lave nogle sjove forsøg – herunder:

  • at vise Solen med en Sunspotter
  • at øve os i at se i Galileoscoper og evt. skille og samle et galileoscop
  • at lave forsøg med spektroskoper
  • at lave forsøg med frit fald og vægtløshed
  • at lave forsøg med rotation

Arrangementet i Stjernekammeret er målrettet alle børn under 18 år (tilpasses deltagernes alder), men deres voksne må gerne komme med.

Tid: 22. maj kl. 15.
Sted: Bellahøj Skole, Svenskelejren 18, Brønshøj

LUKKET FOR TILMELDING