27/1: Kan vi rejse til stjernerne?

Obs! Ny lokation!

Et tryk på en knap og vi befinder os på den anden side af Mælkevejen. I mange science fiction-film er der nærmest ingen grænser for, hvor langt vi kan komme på et splitsekund ved at rejse i ‘hyper-rummet’ eller bruge ‘warp-drive’.

Selvom der langt hen ad vejen er tale om fri fantasi, så er der ingen tvivl om, at almindelige raketter er uegnede til en rejse til selv de nærmeste stjerner.

I foredraget fortæller Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved DTU Space, hvilke problemer der skal overvindes for at slå bro over de umådelige afstande i Universet og hvilke tiltag der gøres for at sende mennesket på den ultimative odyssé – rejsen til stjernerne.

Dato: Søndag den 27/1-2019
Tid kl. 14.30-15.30
Sted: H. C. Ørsted Instituttet, Universitetsparken 5, Aud. 3, København.
Målgruppe: Børn fra 4-12 år

Tilmelding (og evt. afbud) senest 25/1 kl. 12 til Julie Søgaard på js@astronomisk.dk – skriv antal deltagere, navne og alder på børn i mailen. Maks 2 medbragte voksne pr. barn.
I emnefeltet skal man skrive “Kan vi rejse til stjernerne?”

Da Kosmosklubbens arrangementer ofte er meget populære, må du meget gerne give os besked hurtigst muligt, hvis du ikke kan komme alligevel, så en anden kan få din plads.

Frøken Brahe tog Kosmosklubben gennem universet

Trods skybrud og trafikkaos nåede størstedelen af Kosmosklubbens medlemmer, der var tilmeldt,  den 17. september frem til en spændende eftermiddag i Frøken Brahes Univers.

Majken Brahe Ellegaard Christensen tog os gennem Universet – fra små atomer til gigantiske stjerner og galakser.

Se billeder fra dagen nedenfor:

Frøken Brahes Univers

Tid: 17.  september kl 14-15.30

Sted: H. C. Ørsteds Instituttet, Universitetsparken 5, København Ø. , Auditorium 2.

Målgruppe: Børn i aldersgruppen 5-12 år.

Voksne ifølge med børn er velkomne.

TILMELDING

    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Emne

    Din besked (skal udfyldes)

    PROGRAM

    Kosmosklubben får atter besøg af Majken Brahe Ellegaard Christensen, der nu er formand for Astronomisk Selskab.

    Hun tager os denne gang på en rejse gennem Universets historie! Vi skal se, hvordan stjerner og galakser blev dannet undervejs i Universets 14 millarders år gamle liv. Vi skal også høre om de forskellige teleskoper, som bl.a. har vist os, hvordan et glimt fra det tidlige Univers ser ud og hvordan stjerner fødes i små kugler af stjernestøv.