Astronomiske aktiviteter for børn i vinterferien 2023

Ferietid er også tiden, hvor man kan dyrke sin indre astronørd! Hermed en liste over astronomiske aktiviteter i vinterferien 2023.

Sjælland

Frederiksberg bibliotek
(Bemærk at linket kun er til den 13/2. Øvrige dage kan findes under arrangementer på bibliotekets hjemmeside.)
Skab din egen planet via greenscreen den 13/2-16/2
Pris: Gratis, men man skal bestille billetter via link.

Kroppedal Museum
I vinterferien den 14/2 og den 21/2 laver Kroppedal Museum omvisninger for børn og familier i den nye udstilling “De Nova Stella”, som handler om Tycho Brahe og hans opdagelse af Stella Nova – den nye stjerne. Efter omvisningen skal vi prøve at støbe vores egne stjerner i tin.
Pris: Voksen 70 kr og barn 20 kr. (Bestilles online)

Kroppedal Museum
Til Universet i Børnehøjde den 15/2 og 22/2 kan man få svar på alt mellem himmel og det ydre rum, når astrofysiker Lars Occhionero trækker børns spørgsmål op ad astronom-hatten. Og selvfølgelig skal vi også kigge på stjerner fra observatoriet hvis vejret tillader.
Pris: Voksen 75 kr og barn 25 kr.

Brorfelde Observatoriet
Stjernebilleder, stjernetåger og stjernestøv! Lær om stjerner i vinterferien, når Observatoriet holder åbent hver dag fra lørdag d. 11. februar og frem til søndag d. 26. februar kl. 11-17. Kom forbi vores sciencepark og bliv klogere på Universet omkring os.
Pris: Voksne (+18 år): 95 kr. Børn (4-17 år): 75 kr.

Wieth-Knudsen Observatoriet
Få et kig i observatoriets kikkert lørdag den 11. februar 2023, kl. 21-23. Fri entré.

Planetarium
I Planetariekuplen tager vi den 26/2 jer med på en nordlysrejse, der får det til at kilde i maven. Voksne: 185kr / børn: 115kr. Arrangementet anbefales for børn mellem 4 og 9 år.

Esrum Kloster
Tag med på en rejse gennem historiske verdensbilleder. Når Esrum Kloster holder vinterferie den 11/2-19/2, tager vi dig på en rejse igennem menneskehedens syn på tro, universet og jorden. Undervejs byder vi på aktiviteter, hvor I skal være kreative og måske bliver klogere på jer selv, finde ud af hvad I tror på, og hvad I vil give videre til fremtiden!
Voksen (inkl. entré til udstillingerne) 95 kr. Barn (3-18 år) (Inkl. entré til udstillingerne) 65 kr.
Barn gratis (0-3 år) 0 kr.

Jylland

Steno Museet
Jagten på det ukendte. Ud i rummet, ned i dybet, ind i junglen. Science Museerne søger nysgerrige vovehalse, seje rumhelte og eventyrlystne opdagelsesrejsende til vinterferien. 
Tag familie og venner med på jagt efter det ukendte på Steno Museet.
Lørdag 11.2 til søndag 19.2 2023, kl. 10-16
Gratis adgang under 18 år. Voksne 50 kr.

Orion Planetarium
Onsdag den 15. februar kl. 13.00 i vinterferien har I mulighed for at komme og høre om stjernerne og tegninger på himlen. Forestillingen varer ca. 45 min. Så tag mor, far eller dine bedsteforældre med til en rundrejse i universet. Aldersgruppe fra 6 år. Børn kun i følgeskab med en voksen. Entré: 55-80 kr

Følg planetstier rundt omkring i landet

Hvidovre

Lemvig

Vestskoven – Kroppedal Museum

Find flere i denne oversigt

Læs og lyt

Der findes en række bøger om astronomi for børn online, som man kan læse eller lytte til. Fx på ereolen.dk under science fiction.

Tidligere formand for Astronomisk Selskab, Majken Brahe Ellegaard Christensen, har også samlet en række links til online-astroaktiviteter for børn på sin hjemmeside

Astrofysiker Tina Ibsen står bag hjemmesiden Astronomiakademiet, hvor man også kan finde aktiviteter for børn.

Kender du flere aktiviteter for børn i vinterferien 2023 eller har du en idé til, hvad man kan lave derhjemme, som kan komme på listen? Så send en besked til Julie på js@astronomisk.dk

7/10: Lær at se på stjernehimlen

Den 7. oktober i København gentager vi succesen “Lær at se på stjernehimlen,” hvor du kan få svar på spørgsmål som:
Hvad er det egentlig, du kigger på, når du ser op på nattehimlen? Hvordan finder du frem til de forskellige stjernebilleder, planeter og andre objekter på himlen? Og hvilket udstyr skal du bruge? Medbring gerne dit eget udstyr, hvis du har brug for hjælp til at samle og bruge det.

Tid kl. 17-19 (medbring evt. lidt at spise/drikke)
Sted: Østervold Observatorium, Øster Voldgade 3, København
Målgruppe: 4-12 år

Tilmelding (og evt. afbud) senest 3/10 til Julie Søgaard på js@astronomisk.dk – skriv antal deltagere, navne og alder (både børn og medbragte voksne) i mailen.
I emnefeltet skal man skrive “Lær at se på stjernehimlen.”

DER ER NU FYLDT OG OPRETTET VENTELISTE. ALTERNATIVT KAN MAN TILMELDE SIG DEN 8/10 – samme sted og same tidsrum.

Astronomiske aktiviteter for børn i vinterferien 2018

Vinterferien 2018. Ikke så meget at diskutere. Det er atter tid til at dyrke sin indre astronørd. Se oversigten nedenfor.

Jylland

Steno Museet
Steno Museet retter blikket mod Månen i vinterferien. Tag hele familien med til masser af spændende måneaktiviteter, KraterShow og MåneFilm-workshop. Gratis adgang under 18 år. Alle dage kl. 10-16

Ole Rømer Observatoriet
Vinterferie på Ole Rømer Observatoriet. Forevisninger alle dage 10.2-18.2 kl. 18 og 20. Varighed cirka 1,5 time.

Vejle Bibliotek
Rummission er et populærvidenskabeligt foredrag og quiz for hele familien – børn, unge og voksne.
For hele familien! Både børn og voksne skal have billet.
Køb/bestil billet
Man. d. 12. februar 2018, kl. 14. (Entré: Børnebillet 25 kr, Voksenbillet 25 kr)

Fyn

Munkebjergskolens Observatorium
Man. d. 12. februar 2018, kl. 20. (Entré: 20 kr.)
Munkebjergskolen, Fengersvej 6, Odense M

Sjælland

Brorfelde Observatorium
Kom tæt på en verden, der er uendelig stor og uendeligt lille, når vi dyrker observation på Brorfelde Observatorium ? Vi ser opad, henad og nedad og lærer at bruge de rigtige redskaber (anbefalet alder +8). //Vi holder åbent hver dag i uge 7 og 8 kl. 17.00-21.00//

Rundetårn
Tirsdag 13. Februar 18-21 Oriontågen+Plejader
Onsdag 14. Februar 18-21 Oriontågen+Plejader
Tycho Brahe Planetariet
I uge 7 og uge 8 sætter vi ekstra fokus på det store spørgsmål, ”hvor kommer du fra?”. Svaret er universet og i vores nye udstilling kan du med en række aktiviteter selv udforske spørgsmålet.
Kroppedal Museum

Stjerneaftener er i vinterferien (både i uge 7 og 8) særligt rettet mod børnefamilier. Derfor håber vi også på klart vejr, så vi med egne øjne kan se de flotte objekter, der gemmer sig i Orion og på vinterhimlen. KAF (Københavns Astronomiske Forening) står klar ved observatoriet til at stille kikkerten ind på de funklende stjerner.