Mød Andreas Mogensen på Brorfelde Observatorium

Den 7. februar skyder Brorfelde Observatorium vinterferien i gang med et besøg af Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, og en række sjove rumfartsaktiviteter.

Kosmosklubben holder til i værkstedsbygningen, hvor vi bygger rumfartøjer af rumskrot. Du kan også lære at bruge en robotarm, se rumudstilling, bygge en rumstation i lego og meget mere.

andreas_mogensen_eva_training_large_0

Tid: lørdag  den 7. februar kl. 11-16
NB! Andreas Mogensen fortæller fra kl. 12!

Sted: Brorfelde Observatorium

Køb dine billetter her

Kosmosklubben vil forsøge at arrangere samkørsel, så udfyld dette skema, hvis du/I ønsker et lift eller kan give et lift derud og hjem igen. Skriv også hvor mange pladser, du har brug for eller kan stille til rådighed.

Kontakt: Julie Søgaard, js@astronomisk.dk, 40380363

Sol & Raketter i Brorfelde

Byg og opsend din egen vandraket og kom helt tæt på Solen, når Brorfelde Observatorium i samarbejde med Brorfeldes Vennekreds, Holbæk Billedskole og Kosmosklubben på årets længste dag inviterer alle børn på en forrygende eftermiddag i astronomien og rumfartens tegn.

Tid: 22. juni 2014 kl. 13-16

Sted: Brorfeldes Observatorium, Værkstedsbygningen,  Observator Gyldenkernes Vej 19,
4340 Tølløse.

Program:

Alle aktiviteter er åbne fra kl. 13-16. Her kan du:

– Bygge, dekorere og affyre din egen vandraket

– Se på Solen i solkikkert og sunspotter – hvis vejret er til det.

– Se hvordan solceller laver strøm

– Besøge teleskopet, der var med i DR julekalender Julestjerner

– Gå en tur rundt i Brorfelde Observatorium og lære om Solsystemet

Der vil være mulighed for at købe kaffe, sodavand og kage.

Kl. 15:45 uddeles der præmier til henholdsvis den flotteste og den længst-rækkende raket.

Medbring (vigtigt!): Din egen flaske i hård plast med dit navn på. Plasten skal være så hård, at den ikke giver efter, når du trykker på flasken.

Målgruppe: Primært børn mellem 10 og 14 år, men tag gerne hele familien med!

Presse og kontakt:                     

Brorfelde Observatorium:  Julie K. L. Bouchet                                       Tlf.: 72362345
brorfelde.dk                                  Leder af Brorfelde Observatorium
E-mail: jubou@holb.dk

Astronomisk Selskab:         Julie Søgaard                                                Tlf.: 40380363
astronomisk.dk                           Næstformand, Astronomisk Selskab
kosmosklubben.dk                     Kontaktperson, Kosmosklubben
E-mail: js@astronomisk.dk

Brorfeldes Vennekreds:     Gitte Seehusen                                              Tlf.: 22736918
Brorfelde.eu                                 Kontaktperson Brorfeldes Vennekreds
E-mail: gitte.seehusen@gmail.com

På livsvigtig rummission i Brorfelde

Rummission i Brorfelde

Mens alle andre forbereder sig på julen, skal du sammen med Kosmosklubben på en meget vigtig rummission i Brorfelde. 

Jorden har bevæget sig væk fra sin bane omkring Solen, og det er et spørgsmål om ganske kort tid, før alt liv på kloden vil være udslettet.

Men alt håb er ikke ude. Som det eneste sted på kloden, har Brorfeldes radioteleskop modtaget en meddelelse fra en fjern civilisation.
De har tilbudt deres hjælp, hvis vi kan bevise, at vi er intelligente væsner.

For at føre Jorden tilbage på dens plads, kræver de, at vi foretager en rummission i vores solsystem ved hjælp af Brorfeldes bygninger og kupler.

Her har de anbragt opgaver og spørgsmål, som skal løses. Tiden er knap. Derfor har vi brug for netop din hjælp!

Tid: Søndag den 15. december kl. 13-16:30.

Målgruppe: Alle børn og unge fra 6 til 17 år, der er interesserede i astronomi og rumfart. Børn under 10 år skal ledsages af en voksen under missionen.

Billetter: Det koster 40 kr. for voksne. Gratis for børn og unge under 18 år.

Da der er et begrænset antal pladser (max 200 personer), skal både børn og voksne booke billetter via place2book

Program:
Kl. 13.00: Ankomst. Værkstedsbygningen for inddeling i hold.
Kl. 13.10: Rummissionen starter.
Kl. 16.00: Alle er tilbage i Værkstedsbygningen, hvor der vil blive uddelt diplomer til alle deltagere i rummissionen. Der serveres gratis juice, kaffe og kage.
Kl. 16.30: Tak for i dag.

Undervejs vil du kunne:
– se en flot film med fantastiske billeder opfanget af Hubbles rumteleskop.
 – se det store Schmidt-teleskop – nu også kendt fra julekalenderen Julestjerner.
 – i solskin se solpletter og protuberanser i solteleskopet.
 – teste din viden om planeterne.
 – teste, om du kan bestå astronautprøven.
 – lære, hvordan man måler afstande i rummet.

Sted: Brorfelde Observatorium, Observator Gyldenkernes Vej 3, Brorfelde, Tølløse.

Arrangører: Kosmosklubben, Brorfeldes Vennekreds og Holbæk Kommune.