Kosmosklubbens kalender

25.05.14: Kosmosklubben på rundrejse i universet

Trods høj sol og EP-valg var der den 25. maj fuldt hus på Kosmosklubbens rejse i universet.

Ph.d-studerende Anne Mette Frejsel og astronom Daves Hoszowski tog de nysgerrige børn og deres voksne med på en tur helt tilbage til universets begyndelse, gennem galakser, forbi stjerner og rundt i vores eget Solsystem.

Undervejs skulle man tegne sin egen galakse og lære, hvordan galakser bevæger sig i forhold til hinanden. Desuden blev der taget bolde, bær og rosiner i brug, når størrelsesforholdet mellem Solen og planeterne skulle demonstreres.

Også animationen The Scale of the Universe viste, hvor små vi mennesker er i forhold til de gigantiske planeter, stjerner, stjernetåger, galakser og andet, der befinder sig ude i det uendelige univers.

Se billederne fra den hyggelige eftermiddag i DARK Lounge på Dark Cosmology Centre i København:

Astronomi for børn i Danmark