Tag-arkiv: Andreas Mogensen

Archimedes Lov i vægtløs tilstand og Rosetta-missionen

Tid: 27.  august kl. 15-16.30

Sted: DARK Lounge, Niels Bohr Institutet, Juliane Maries Vej 30, Kbh. Ø.

Målgruppe: Børn i aldersgruppen 5-12 år.

Voksne ifølge med børn er velkomne.

TILMELDING ÅBNER 10. AUGUST

Program

Thor Christiansen er netop blevet student, men har allerede opnået mere end de fleste astronørder kunne drømme om.

I 2016 vandt han Årets Forskerspire i den naturvidenskabelige kategori for sit projekt om ESA’s Rosetta-mission. Og i 2015 vandt han desuden DR og ESA’s konkurrence om at foreslå et forsøg til Andreas Mogensen på hans rejse op til den internationale rumstation!

Den 27. august får Kosmosklubben besøg af Thor Christiansen.

Her vil han fortælle om det lille eksperiment, som Andreas Mogensen skulle udføre på sin rumtur. Andreas skulle teste Archimedes Lov i vægtløs tilstand for at se, hvordan ting opførte sig i væsker, når der ikke var nogen tyngdeacceleration.
Under dette oplæg kommer vi til at se en lille film om, hvordan eksperimentet gik og vi skal sammen lave en lille øvelse for at se, hvordan Archimedes Lov fungerer.
Hvordan kan det f.eks. være, at ting flyder, og hvad siger fysikken om det?

Desuden skal vi også kigge nærmere på ESA’s Rosetta-mission. Hvorfor blev den sendt op, og hvorfor var det, at landingen på kometen 67P desværre ikke var helt så vellykket, som man ellers havde håbet på?

 

 

Mød Danmarks første ESA-astronaut Andreas Mogensen

Et begrænset antal billetter forhåndsreserveret til Kosmosklubbens medlemmer er revet væk! Du kan derfor ikke længere sikre dig billetter gennem Kosmosklubben. Men:
DEN 25. JANUAR KL. 10 FRIGIVES ØVRIGE BILLETTER PÅ www.grevebibliotek.dk. Så sid klar, hvis du vil sikre dig billetter.
…………………………………………………..

Onsdag den 10. februar 2016 kl. 17.15 – 18.30 på Greve Bibliotek

IMG_0476

På 10 dage kom alle danskere på fornavn med Danmarks første ESA-astronaut og fulgte intenst med i hans rummission. Lige fra den nervepirrende opsendelse til den dramatiske landing på den kasakhstanske steppe, hvor Andreas Mogensen blev båret ud af rumkapslen.
Så hvordan er det at være vægtløs i flere dage? Hvordan føles det at skulle drikke (renset) tis og sved? Hvad var det vildeste, du oplevede på din rumtur?
Dette og mange andre spørgsmål kan du stille og få svar på, når Andreas Mogensen kommer og fortæller om sin tur til rumstationen ISS i september.

Arrangementet er målrettet børn og unge mellem 5 og 15 år. Derfor må du maks. tilmelde to voksne ifølge med et eller flere børn. Det er gratis at deltage, men kræver billet.

Der vil være et andet arrangement målrettet voksne samme aften. Billetter til det arrangement frigives også 25. januar.

Foredraget arrangeres i et samarbejde mellem Greve Bibliotek, Astronomisk Forening for Køge Bugt, Astronomisk Selskab (Kosmosklubben), Københavns Astronomiske Forening, European Space Agency og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

 

Mød Andreas Mogensen på Brorfelde Observatorium

Den 7. februar skyder Brorfelde Observatorium vinterferien i gang med et besøg af Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, og en række sjove rumfartsaktiviteter.

Kosmosklubben holder til i værkstedsbygningen, hvor vi bygger rumfartøjer af rumskrot. Du kan også lære at bruge en robotarm, se rumudstilling, bygge en rumstation i lego og meget mere.

andreas_mogensen_eva_training_large_0

Tid: lørdag  den 7. februar kl. 11-16
NB! Andreas Mogensen fortæller fra kl. 12!

Sted: Brorfelde Observatorium

Køb dine billetter her

Kosmosklubben vil forsøge at arrangere samkørsel, så udfyld dette skema, hvis du/I ønsker et lift eller kan give et lift derud og hjem igen. Skriv også hvor mange pladser, du har brug for eller kan stille til rådighed.

Kontakt: Julie Søgaard, js@astronomisk.dk, 40380363